mandag den 27. januar 2014

Cruise dag 1

Endelig kom dagen hvor vi skulle på Cruise!!! Vi kørte hjemmefra klokken 8, og vi ankom til Jacksonville omkring klokken 12, hvor vi skulle sejle fra. Vi kom ombord som nogen af de første, og kunne gå til vores værelser for at stille vores håndbagage, og så ville de komme med vores kufferter. Planen var at gå direkte til buffeten, men "hovedrummet" eller hvad man kan sige, altså det rum man kan være i, som fører til alle de andre rum på skibet. Men i hvert fald kom vi jo til det rum som det første, og vi var alle fuldstændig overvældede! Der er sådan en trappe ned (ligesom i titanic), og det er af guld eller nok spraypaint guld, men det er vildt flot, og så er der glas elevatorer formet som trekanter, så man kan se ud over hele rummet, som er sådan en cirkel, og mig og drengene tog nok 5-6 turer op og ned i glas elvatoren. Midt i rummet var der en bar, og vi fik det lavet sådan, at vi kunne få gratis drikke, for det var "kun" maden der var gratis, og så kunne man betale ekstra for at få gratis drikke.

Vi kom til buffeten, og den var jo kæmpe stor, og der var alt slags mad! Der var kinesisk, italiensk, mexicansk osv... Og så et helt bord kun med desserter og 3 ismaskiner. Der var ikke almindelige størrelse tallerkner, de var alle sammen sådan serveringsfade store, og det var der god grund til! For når man sådan går rundt, tænker man, at man kan have lidt af de hele, og når man så sætter sig ned for at spise, ser man at man faktisk har fyldt "fadet" op, og tænker lidt, hvordan man skal spise alt det, men det var nu ikke noget problem haha :) 

Senere kom resten af Haleys familie, men dem har vi stort set kun set på de tidspunkter, hvor vi skulle spise. Resten af tiden har vi bare gået og tjekket hele skibet ud, og fundet de steder der har længe åben, og hvornår og hvordan man kan bruge spa, fitness osv. Vi er også hver især (os børn) blevet meldt ind i en klub, som vi kan være i med folk på vores alder, men på denne her tur, er der kun 13 andre unge mellem 15-17, så det er lidt øv.. 

Der sker noget hver evig eneste minut på det her skib. Der er lavet sådan et program til hver dag, og det er ligefør man får stress, fordi man vil nå at prøve og se alt, hvad de har. 

Efter vi havde spist, så vi et show kaldet 60 seconds or less, og det endte med at Mike var med i showet! - det er virkelig en ting jeg elsker ved amerikanere, de er ikke bleg for at være med i sådan nogle ting, og de er ikke bange for at opfører sig som skøre tosser. Men Mike var med i showet, og mig og Haley heppede på ham, hver gang det var hans tur. Han præsenterede sig selv som Chuck fra Nashville, og mig og Haley var flade af grin, og vi sagde det var Mike fra tampa, men Mike sagde, at han ikke kendte os, så de der værter kunne slet ikke finde ud af det, og vi havde det så sjovt! 

Efter det show var der et velkomst show, som vi så, og så fik vi lige en pizza inden vi gik i seng, og nu ligger jeg og skriver det her, fordi jeg tænkte, at jeg hellere måtte skrive hver aften, for ellers ville jeg glemme halvdelen, og slet ikke kunne overskue at skrive alt i en smøre ;) 


Ps. Jeg kan ligge dette billede ind nu, fordi jeg lige har internet for en kort stund. Jeg kan desværre ikke ligge billede ind nu, så det må i vente med :) 


Helena 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar