tirsdag den 24. december 2013

Juleferie

Så jeg går egentlig bare at tæller ned til jul.. Det er lidt med blandede følelser. En side af mig glæder mig til, at opleve den amerikanske jul! Hvor man vågner op om morgenen d. 25, og så har julemanden været, og maden, osv.. Men den anden side af mig, har fundet ud af, hvor meget det egentlig betyder for mig, at være sammen med min familie især omkring juletiden, og hvor meget jeg holder af de danske traditioner, og at jeg helst bare vil spise god dansk julemad! 

Lørdag (d. 21), var en rigtig træls dag, det meste af dagen.. Jeg havde faktisk en del hjemve, og det kunne de godt mærke på mig, men stædig som jeg er, siger jeg selvfølgelig, at der ikke er noget galt. Jeg ved godt, at jeg bare burde sige det, men for at være ærlig, så får jeg hjemve hver gang Haleys forældre er her, så det er lidt træls, og jeg gider ikke virke som en piveskid, så jeg bed det i mig, og prøvede at få det bedste ud af dagen. 

Mig og Haley er startet en kur igen, men vi starter med, bare at træne til en dvd hun har, det skal vi gøre hver dag, og så kan vi spise hvad vi vil indtil efter jul, så starter vi også med at spise sundere! Vi har begge to en kjole, som vi gerne vil passe i, når vi skal på Cruise, for de har en "Formel Night", så det må vi se, om vi kan klare. Men vi startede vores træning i dag, så vi gjorde level 1 på dvd'en og gennemførte, og det var faktisk ok hårdt! 

Om aftenen (d. 21), havde vi aftalt at synge karaoke, og det var så sjovt, og fik mig fuldstændig til at glemme alt og alle i dk for en stund, og det var rigtig dejligt oven på en dag med lidt hjemve! Mig, Mike og Haley havde simpelthen så meget sjov med at synge karaoke! Mens Jackson, Haleys forældre og en af liams venner bare kiggede på. Liam sang også et par sange. Mig og Haley sang "I will always love you" sammen, og Gud hvor lød det forfærdeligt i den mikrofon, men det var ligemeget, for vi sang igennem og havde det så sjovt, og de andre fik dig også et godt grin. Senere hen lavede vi sådan noget med at en af os var forsanger, og de andre var korsangere, og det eneste det gik ud på var, hvem der kunne synge højest, den sidste times tid, hvor vi sang karaoke var alle de andre gået i seng, så vi blev enige om at stoppe, og så synge igen d. 24, så det glæder jeg mig allerede til :) 

Ellers går vi stadig rundt og køber lidt gaver, pakker gaver ind, finder opskrifter, osv. 

Jeg har sagt, at jeg vil lave havregrynskugler med drengene i morgen, og på tirsdag vil jeg lave risengrød, og så vil jeg lave risalamande, som vi kan få til dessert den 25 :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar