onsdag den 4. december 2013

Disneyworld

I fredags (22. Nov) fik vi Thanksgiving ferie, så vi har en uges ferie lige nu, og det er skønt!!!

I søndags skulle hele min familie i Disneyworld, men før det havde Anni (en anden udvekslingsstudent) inviteret mig med i Disneyworld, så jeg tog med hende i stedet.

Vi tog først til animal kingdom, som er en af de fire parker disneyworld består af. Vi tog på safari, så vi så elefanter, giraffer, tigere osv. Vi så også et fugle show, og løvernes konge show, som er mit yndlingsshow i Disney! Jeg elsker i det hele taget bare at være i Disney, det er så hyggeligt, og stort og amerikansk. 

Bagefter tog vi til Hollywood studios, som er en anden af de fire parker i Disney. Der ser man hvordan film er lavet, og der er en masse "rides" hvor forskellige disneyfilm er temaet. 
   Fordi julen nærmer sig, har de pyntet op til jul, og der er en "gade" i Hollywood studios, hvor de har sat julelys op, så det tog vi hen og så, og wow! Man kan slet ikke beskrive, hvor vildt det var, der var så mange lys, og det var overalt! Og så havde de også maskiner så de lavede falsk sne, og det hele føles bare som om, man står midt i en Disney julefilm. 

I det hele taget er det svært at forklare Disneyworld. Man skal selv se og opleve det, før man forstår, hvor stort det er! 

Bare lige for at prøve at beskrive hvor stor Disney er, så sådan som jeg har forstået det, så er Disneyworld en hel kommune. Så der var en mand der købte en hel kommune, og begyndte at bygge Disneyworld, og nu består det så af virkelig mange hoteller, 4 forskellige forlystelsesparker og downtown Disney, og man kan tage busser og tog til hvor man vil i Disney. Og alt er perfekt derinde. Der er ikke er blad der ligger forkert! 

Animal kingdom







Mig og Anni i tower of terror 

Mig og anni foran alle julelysene 


Mig og Anni i Animal kingdom

Mig og Anni i Hollywood studios



Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar